Spring videre til hovedindholdet

Integration mellem Billy og Corpay One

Opdateret for over en måned siden

Corpay One er en alt-i-en betalingsplatform, som hjælper med udlæg, godkendelse af udgifter og automatisering af betalinger. Med integrationen mellem Billy og Corpay One kan du synkronisere alle fakturaer og kreditnotaer direkte til Billy, så du sparer tid på manuel bogføring.


1. Opret API-nøgle i Billy

For at kunne forbinde Corpay One med Billy, skal du først have en API-nøgle:

  1. Gå til Indstillinger → Adgangsnøgler i Billy.

  2. Klik Opret adgangsnøgle og kopier nøglen.

  3. Sørg for, at de betalingskonti, du vil synkronisere fra Corpay One, er tilladt:

    • Gå til Indstillinger → Regnskab → Rediger kontoplan

    • Find kontoen, klik på rediger-ikonet og sæt flueben i Tillad betalinger på denne konto

    • Klik Gem konto


2. Opsætning af integration i Corpay One

  1. Log ind på Corpay One

  2. Gå til Indstillinger → Integrationer → Billy

  3. Klik Lær mere → Forbind

  4. I det nye vindue, klik Forbind igen

  5. Indsæt API-nøglen fra Billy og klik Næste


3. Importér kontoplan og vælg fejlkonto

  1. Vælg en fejlkonto til bilag, som systemet skal bruge, hvis Corpay One ikke kan matche en kategori med en konto i Billy.

  2. Klik Importér kategorier for at hente kontoplanen fra Billy.

    • ⚠️ Vigtigt: Importér kun kontoplanen første gang, så du ikke overskriver eksisterende kontoplan i Corpay One.

  3. Klik Næste


4. Forbind betalingsmetoder

  1. Vælg betalingsmetoder i Corpay One og tilknyt dem de ønskede betalingskonti i Billy (typisk 5710 – Bank)

    • Kun konti med flueben under Tillad betalinger vises i rullemenuen.

  2. Vælg en standardbetalingskonto til bilag uden valgt betalingsmetode eller med ugyldig metode.

  3. Klik Næste


5. Automatisk overførsel af bilag

  • Vælg om bilag automatisk skal overføres til Billy, når de er godkendt i Corpay One.

    • Hvis ikke valgt, overføres bilag først, når de er godkendt og håndteret i Corpay One.

Klik Gem, og integrationen er nu sat op.

Besvarede dette dit spørgsmål?