Med abonnementsfakturering i Billy kan du automatisere fakturaer til dine kunder for gentagne produkter eller ydelser. Det betyder, at du slipper for at oprette de samme fakturaer manuelt hver måned, uge eller år.
Sådan opretter du en abonnementsfaktura
Følg disse trin for at komme i gang:
Gå til Fakturering
Tryk på Abonnementer
Klik på Opret abonnement
Udfyld abonnementet som en almindelig faktura, men vær opmærksom på:
Periode:
Definer start- og evt. slutdato.
Kan sættes til “for evigt”, hvis abonnementet skal fortsætte automatisk.
Gentag:
Vælg hvor ofte abonnementet skal køre: dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt.
Handling:
Kladde: Opretter automatisk en fakturakladde.
Godkend: Fakturaen oprettes med det samme.
Godkend + e-mail: Fakturaen oprettes og sendes til kunden (gælder kun e-mail, ikke EAN).
Fast linje vs. Engangslinje
Når du trykker Tilføj linje, kan du vælge:
Fast linje: Gentager automatisk på alle fremtidige fakturaer for dette abonnement.
Engangslinje: Medtages kun på næste faktura og slettes derefter automatisk.
Du kan også tilføje flere modtagere, f.eks. hvis fakturaen skal sendes til kundens bogholder.
Fakturavariabler på abonnementsfakturaen
Billy understøtter fakturavariabler, som automatisk opdaterer information på hver faktura. Disse bruges i beskrivelsen ved produktet.
Variabel | Beskrivelse |
| Faktura nr. |
| Fakturadato (YYYY-MM-DD) |
| Seneste betalingsdato (YYYY-MM-DD) |
| Ugenummer |
| Månedens navn |
| Årstal |
| Næste måneds navn |
| Årstal for næste måned |
| Beløb |
| Kontaktens navn |
Fakturavariabler gør, at dine abonnementsfakturaer altid indeholder de korrekte oplysninger for den pågældende periode uden manuelt arbejde.
