Spring videre til hovedindholdet

Bogføring af Google annonceringer

Opdateret for over en måned siden

Har du brugt Google til at reklamere for din virksomhed, fx via Google Ads (AdWords), skal du være opmærksom på, hvordan du bogfører regningen, og hvilke momsregler der gælder.


Momsregler for Google annoncering

  • Google har hovedkontor i Irland, derfor ligger der ikke dansk moms på deres fakturaer.

  • Du kan ikke få momsfradrag for annoncering direkte fra Google.

  • Hvis du benytter et dansk reklamebureau, som reklamerer på Google for dig, vil fakturaen være pålagt dansk moms, og du kan derfor få momsfradrag.

  • Regningen skal stadig registreres i din momsopgørelse, hvor den vil stå under Moms af ydelser købt i udlandet og Købsmoms, som udligner hinanden.


Sådan bogføres en Google regning i Billy

Vi anbefaler at bruge regningsmodulet til alle udgifter – det giver bedre overblik og muliggør automatisk udfyldelse af beløb, leverandør og regningsdato.

Trin 1: Opret Google som kontakt

  1. Gå til Kontakter → Opret kontakt

  2. Udfyld:

    • Navn: Google

    • Land: Irland

    • Standard udgiftskategori: 1630 - Reklamer og markedsføring

    • Standard momssats: Køb af ydelser i andre EU-lande (0%)

Tip: Det vigtigste er, at du får indtastet navn, land og leverandørtype. Standardkategori og momssats gør fremtidig bogføring nemmere.


Trin 2: Upload og bogfør regningen

  1. Upload bilaget til Billy (se guide til upload af bilag)

  2. Find bilaget under Bilag → Udfyld bilag

  3. Udfyld beskrivelse, fx Google annoncering

  4. Vælg konto 1630 - Reklamer og markedsføring og momssats Køb af ydelser i andre EU-lande (0%), hvis det ikke er sat som standard

  5. Tjek regningen igennem

  6. Klik Godkend


Nu er din regning korrekt bogført, og beløbet vil fremgå under udgifter i regnskabet og i momsopgørelsen uden at påvirke momsfradraget.

Besvarede dette dit spørgsmål?