Spring videre til hovedindholdet

Få styr på din moms med vores nye Copilot værktøj

Med Shines nye Copilot-værktøj får du en ekstra sikkerhed i din momsopgørelse. Funktionen hjælper automatisk med at foreslå ændringer til din moms, så du lettere kan indberette korrekt.

Copilot gennemgår relevante posteringer og bilag, vurderer sandsynligheden for om momskoden er korrekt, og kommer med anbefalinger, hvis noget ser usædvanligt ud. Det hele sker direkte i momsflowet uden ekstra opsætning.

Copilot er inkluderet for Plus- og Complete-brugere.

Sådan fungerer Copilot

Når du åbner din momsopgørelse, scanner Copilot automatisk dine posteringer og leder efter steder, hvor momsen muligvis bør ændres.

Det kan for eksempel være:

  • Manglende moms

  • Forkert momskode

  • Usædvanlig behandling af indkøb

  • Moms på køb af varer, ydelser eller software fra udlandet

  • Bilag i typiske gråzoner som forplejning, rejser eller tilbud

For hver postering med et forslag viser Copilot følgende:

1. Forslag til en anden momskode

Copilot foreslår den momskode, som sandsynligvis er korrekt baseret på dansk momslovgivning og mønstre fra lignende bilag.

2. Sikkerhedsscore

Ved hvert forslag vises en procentvis score fra 0–100 %, som angiver hvor sikker Copilot er på anbefalingen.

  • 80 % eller højere: Forslaget er sandsynligvis korrekt

  • Lavere score: Du bør gennemgå bilaget og forklaringen ekstra grundigt

3. Forklaring i almindeligt sprog

Copilot viser en kort forklaring, så du hurtigt kan forstå baggrunden for anbefalingen.

[Billede: Forklaring og sikkerhedsscore på postering]

Det er vigtigt at huske, at Copilot ikke erstatter dit eget faglige skøn. Funktionen er vejledende og ikke en facitliste.

Sådan bruger du Copilot i momsopgørelsen

Gå til:

  • Rapporter

  • Momsopgørelse

Herefter:

  1. Vælg den periode, du vil indberette

  2. Copilot scanner automatisk relevante posteringer

  3. Du får en oversigt over forslag til ændringer

  4. Gennemgå forslagene ét for ét

  5. Accepter, tilpas eller afvis forslagene

  6. Indberet momsen som normalt

Du behøver ikke aktivere noget – Copilot er allerede indbygget i momsflowet.

Hvorfor bruge Copilot?

Copilot hjælper dig med at:

  • Spare tid på manuelle gennemgange

  • Reducere risikoen for fejl

  • Opdage usædvanlige posteringer

  • Få ekstra tryghed inden momsindberetning

Ved hver anbefaling får du både en forklaring og en sikkerhedsscore, så det er lettere at vurdere, om ændringen giver mening.

Hvad bygger Copilot på?

Copilot er udviklet i samarbejde med holdet bag TaxHelper Business og bygger blandt andet på:

  • AI-scanning af bilag og posteringer

  • Indbygget momslogik baseret på dansk lovgivning

  • Analyse af tusindvis af posteringer og brugsmønstre

  • En forklaringsmodel, der gør anbefalingerne lette at forstå

Har du spørgsmål til Copilot, er du altid velkommen til at kontakte support på 89 87 87 00 eller via chatten.

Besvarede dette dit spørgsmål?