Spring videre til hovedindholdet

Håndter dine bilag med Copilot

Opdateret for over en måned siden

Brug Copilot til automatisk at finde og importere dine kvitteringer.

Copilot er en funktion i Billy, der automatisk scanner din e-mail-indbakke og importerer kvitteringer direkte til Upload-siden. Det betyder, at du slipper for manuelt at uploade bilag – Copilot gør det for dig.

Copilot-funktionen er tilgængelig på Plus og Complete-abonnementerne.


Sådan fungerer Copilot

1. Opret forbindelse

  1. Gå til Udgifter → Bilag.

  2. Vælg Copilot.

  3. Tryk på Åben Automatisering.

  4. Forbind din e-mailkonto (én konto ad gangen).

  5. Log ind via den sikre mail-loginproces og accepter betingelserne.


2. Vælg startdato

  • Som standard sættes startdatoen til i dag, men du kan vælge op til 1 år tilbage.

  • Det giver mulighed for at importere historiske bilag, så du ikke selv skal lede i hele mail-indbakken.

Copilot begynder nu at scanne din indbakke. Når scanningen er færdig, opdateres siden automatisk, og kvitteringerne vises under Bilag ligesom dine øvrige dokumenter.

Afhængigt af hvor mange e-mails du har, kan første scanning tage mellem 10 minutter og 1 time.


3. Sådan finder Copilot dine kvitteringer

  • Vi gennemgår din mailbox og ignorerer fx spam-mapper.

  • Vi kigger både på selve mailen og eventuelle vedhæftede filer.

  • Hvis kvitteringen kun står i mailen, omdannes den automatisk til PDF.

Nogle dokumenter kan være svære at vurdere (fx ordrebekræftelser). I tvivlstilfælde importeres dokumentet, så du selv kan slette irrelevante bilag senere.


4. Datasikkerhed

  • Vi gemmer ikke dine e-mails – kun kvitteringer og fakturaer, der relaterer til dine udgifter.

  • Hvis noget ikke er relevant, kan du slette det fra systemet.

  • Du kan altid frakoble Copilot-adgangen til din e-mail.

Du er altid i kontrol og bestemmer, hvilke dokumenter Copilot må hente.

Besvarede dette dit spørgsmål?