Denne guide viser, hvordan du gør det.
Sådan opdeler du data i kolonner
Start med at åbne CSV-filen i Excel. Når filen er åben, vil du ofte se, at al data står i én kolonne.
Følg disse trin for at dele dataen op:
Markér kolonne A
Gå til fanen Data
Klik på Tekst til kolonner
Nu skal du vælge, hvordan dataen er adskilt i filen.
Vælg Afgrænset
Klik Næste
Herefter skal du vælge den type adskillelse, der bruges i filen.
Vælg Semikolon (eller komma, hvis filen bruger det i stedet)
Klik Udfør
Dataen bliver nu opdelt i kolonner, så hver værdi står i sin egen celle.
Hvilken adskillelse skal jeg vælge?
CSV-filer kan være formateret forskelligt. I mange tilfælde er værdierne adskilt med semikolon, men nogle filer bruger komma i stedet. Du kan se i filen, hvilken type der er brugt – det er ofte tydeligt, fordi værdierne er adskilt af enten semikolon eller komma.
Vælg den type, der passer til din fil.
Klar til brug
Når dataen er opdelt i kolonner, kan du stadig gemme filen som CSV. Den kan nu bruges i systemer som bankafstemning eller andre værktøjer, der arbejder med CSV-data.





