Spring videre til hovedindholdet

Integration mellem Billy & Rykkerportalen

Opdateret for over en måned siden

Integration med Rykkerportalen gør det muligt at håndtere inddrivelse af ubetalte fakturaer direkte fra Billy. Du slipper for manuel opfølgning på dårlige betalere eller dyre advokatomkostninger, da Rykkerportalen kan hente fakturaerne automatisk og starte inddrivelsesprocessen.


Trin 1: Opret API-nøgle i Billy

  1. Gå til Indstillinger → Adgangsnøgler i Billy.

  2. Klik Opret adgangsnøgle.

  3. Gem nøglen – den skal bruges i Rykkerportalen.

Tip: Der findes en guide og video til oprettelse af API-nøglen, hvis du vil se trin-for-trin.


Trin 2: Opsætning i Rykkerportalen

  1. Log ind på Rykkerportalen og gå til din profil (klik på Profil øverst til højre).

  2. Under Økonomisystem, vælg Billy.

  3. Indsæt API-nøglen fra Billy i feltet Adgangsnøgle.

Når dette er gjort, kan Rykkerportalen hente udløbne fakturaer direkte fra Billy.


Trin 3: Automatisk eller manuel import

Automatisk

  • Du kan vælge, hvor ofte Rykkerportalen skal hente informationer (op til én gang dagligt).

  • En e-mail vil blive sendt med et link, hvor du kan aktivere eller deaktivere rykkerprocessen.

  • Hvis du ikke reagerer, starter Rykkerportalen automatisk processen efter et par dage.

Manuel

  • Sæt et flueben i Automatisk hentning pauset i Rykkerportalen.

  • Gå til Fakturaer i Billy for at vælge de forfaldne fakturaer, der skal hentes ind i Rykkerportalen.

  • Hvis en faktura ikke vises på listen, kan du manuelt tilføje den i Rykkerportalen.

Bemærk: Rykkerportalen tjekker dagligt fakturastatus, så hvis kunden har betalt direkte til dig, udsendes der ikke unødvendige rykkere.

Besvarede dette dit spørgsmål?