Spring videre til hovedindholdet

Bogføring af billetter til tog, metro, bus, taxa og fly – sådan gør du i Billy by Shine

Når du rejser i forbindelse med din virksomhed – f.eks. til kunder, leverandører eller møder – kan virksomheden betale udgifterne. Men reglerne for momsfradrag afhænger af transportformen.

Opdateret for over en måned siden

Ved rejser med fly, tog, metro eller taxa kan du som udgangspunkt ikke få momsfradrag for billetten. Det gælder, uanset om rejsen er erhvervsmæssig eller ej.

Her gennemgår vi reglerne og viser, hvordan du bogfører udgifterne korrekt.

Hvis du rejser med tog, metro eller bus i arbejdsregi, kan du ikke få momsfradrag. Udgiften kan dog stadig bogføres som en driftsomkostning.

Sådan gør du:

  1. Gå til Udgifter → Regninger

  2. Klik Opret regning

  3. Udfyld leverandør, dato og betalingsoplysninger

  4. I beskrivelsen skriver du: Billet til bus/tog/metro

  5. Vælg udgiftskontoen 1620 – Transport og rejser

  6. Vælg momssatsen Momsfrit køb (0%)

  7. Indtast beløbet

  8. Godkend regningen

Regnskabet er nu korrekt bogført, selvom der ikke er momsfradrag.


Kan man få momsfradrag for taxa?

Udgifter til taxa i arbejdsregi kan ikke give momsfradrag. Taxaer er momsfritaget, så der er ingen moms at fratrække.

Det betyder ikke, at udgiften er uden værdi i regnskabet. Du kan stadig få skattefradrag, hvis kørslen er erhvervsmæssig. Husk derfor altid at gemme kvitteringen.

Bogføringen sker på samme måde som for tog og bus:

  • Konto: 1620 – Transport og rejser

  • Momssats: Momsfrit køb (0%)


Regler for flyrejser

Flyrejser i forbindelse med arbejdet er også momsfritaget, da de betragtes som personbefordring. Du kan derfor ikke få momsfradrag.

Men udgiften kan stadig være fradragsberettiget skattemæssigt, hvis rejsen er erhvervsmæssig. Gem derfor altid bilagene.

Bogfør flybilletten som:

  • Konto: 1620 – Transport og rejser

  • Momssats: Momsfrit køb (0%)

Besvarede dette dit spørgsmål?