Hvis der er moms på huslejen, kan du som regel få fuldt momsfradrag. Er der derimod ikke moms på fakturaen, kan du ikke trække moms fra.
Her gennemgår vi, hvordan du bogfører husleje og vedligeholdelse korrekt. Vi tager udgangspunkt i almindelige erhvervslokaler som butik eller kontor – ikke private lokaler i hjemmet. Hvis du bruger dit private hjem til virksomheden, anbefaler vi at tage fat i en revisor for korrekt bogføring.
Sådan bogfører du husleje
Før du bogfører, skal du tjekke fakturaen. Nogle udlejere lægger moms på, mens andre ikke gør.
Gå til Bogføring → Kassekladde
Vælg dato og upload bilag
Beskriv posten:
Husleje med moms → vælg konto 1510 – Husleje med moms og momssatsen Købsmoms (25%)
Husleje uden moms → vælg konto 1520 – Husleje uden moms og momssatsen Momsfrit køb
Skriv beløbet i debet
Vælg banken 5710 – Bank som modkonto
Godkend transaktionen
Når det er gjort, er huslejen bogført korrekt i regnskabet.
Sådan bogfører du vedligeholdelse af lokaler
Vedligeholdelse kan være mange ting – fra små reparationer til større forbedringer af lokalet. Udgifter til vedligeholdelse kan ofte give momsfradrag.
Gå til Udgifter → Regninger
Klik Opret regning
Vælg leverandør og dato
Upload bilag
Skriv en beskrivelse, f.eks. Vedligeholdelse af lokale
Vælg konto 1540 – Vedligeholdelse og rengøring
Vælg momssatsen Købsmoms (25%)
Angiv beløbet og godkend regningen
Hvad tæller som vedligeholdelse?
Vedligeholdelse dækker typisk aktiviteter, der holder lokalet i god stand eller forbedrer dets funktion. Det kan for eksempel være:
✔ maling af vægge
✔ slibning af gulve
✔ reparation af el- eller vandinstallationer
✔ udskiftning af slidte dele
✔ ombygninger, der forbedrer lokalet
Hvis du er i tvivl om, hvordan noget skal bogføres, kan det være en god idé at tage fat i en revisor. Det sikrer, at regnskabet følger reglerne – og at du får det fradrag, du har ret til.


