Spring videre til hovedindholdet

Delbetaling af en faktura i Billy

Opdateret for over en måned siden

Der kan være flere årsager til, at en kunde vælger at delbetale en faktura. Det betyder, at fakturaen bliver betalt i flere omgange i stedet for én samlet betaling.

Det sker typisk efter aftale mellem dig og kunden, så du på forhånd ved, at betalingen kommer i flere rater.

I denne artikel viser vi, hvordan du registrerer en delbetaling af en faktura i Billy.


Sådan registrerer du en delbetaling af en faktura

Først skal du finde den faktura, hvor delbetalingen er foretaget.

Hvis fakturaen er oprettet i Billy, kan du finde den her:

  1. Gå til Salg

  2. Vælg Fakturaer

Hvis du har mange fakturaer, kan du filtrere listen ved at klikke på Ubetalt øverst i overblikket.

Når du har fundet den relevante faktura, skal du gøre følgende:

  1. Klik på Registrer betaling

  2. Indtast det beløb kunden har betalt

  3. Når beløbet er indtastet, vil Billy spørge hvad forskellen skyldes

  4. Vælg Betalt for lidt

Billy beregner herefter automatisk restbeløbet, som vises i den grønne boks.

Til sidst klikker du på Registrer betaling for at gemme delbetalingen.


Se det resterende beløb

Efter registreringen vil du øverst på fakturaen kunne se hvor meget kunden stadig skylder.

Kunden kan også selv se restbeløbet, hvis de åbner den faktura, du har sendt til dem.

Hvis du vil se de enkelte betalinger, kan du klikke på pilen ved restbeløbet for at få vist detaljerne.


Når kunden betaler resten

Når kunden betaler det resterende beløb, finder du blot fakturaen igen og registrerer betalingen på samme måde.

På fakturaoversigten vil prikken ud for fakturaen være både grøn og gul, hvilket viser, at fakturaen er delvist betalt.

I bankafstemningen vil betalingen også være delt op i flere betalinger. Det gør det lettere for dig at afstemme banken, når betalingen er modtaget i flere omgange.

Besvarede dette dit spørgsmål?