Når du bogfører kundeindbetalinger i kassekladden i Billy ApS, kan processen gå lidt hurtigere, fordi du samler registreringen på ét sted. Kassekladden er et fleksibelt værktøj, der kan bruges til flere typer bogføring – blandt andet indbetalinger fra kunder.
Her viser vi, hvordan du registrerer og bogfører en indbetaling på en faktura direkte i kassekladden.
Sådan registrerer du indbetalingen
Kassekladden finder du her:
Gå til Bogføring → Kassekladde
For at knytte indbetalingen til den rigtige faktura skal du ændre typen af bilag:
Klik på pilen ved siden af F
• Vælg Kundeindbetaling
Herefter gør du følgende:
Vælg dato
• Skriv en beskrivelse af indbetalingen
• Vælg den faktura, som betalingen vedrører
• Fakturaens beløb bliver automatisk registreret i kredit
• Vælg modkonto – typisk banken eller kontantbeholdningen
• Klik Godkend alle
Når du godkender posten, skifter fakturaen status fra ubetalt til betalt, og indbetalingen er registreret på din bankkonto. Du kan se status på fakturaen under Salg → Fakturaer, hvor den nu står som betalt



