Debet og kredit er grundlæggende begreber i bogføring. Når du registrerer virksomhedens indtægter, udgifter og andre transaktioner, bruges debet og kredit til at vise, hvor pengene kommer fra, og hvor de bevæger sig hen.
Hvis du driver en mindre virksomhed, behøver du ikke nødvendigvis være ekspert i dobbelt bogholderi. Det er dog en fordel at forstå principperne bag, så du bedre kan følge med i virksomhedens regnskab.
Hvad er debet og kredit?
Debet og kredit er de to sider, som alle posteringer i det dobbelte bogholderi registreres på.
Hver gang der bogføres en transaktion, skal der registreres et beløb i både debet og kredit. De to beløb skal altid være lige store, så regnskabet balancerer.
Debet og kredit betyder ikke automatisk henholdsvis plus og minus. Om en postering øger eller reducerer en konto afhænger af, hvilken type konto der er tale om.
Hvorfor bruges debet og kredit?
Formålet med debet og kredit er at sikre, at alle bevægelser i virksomhedens økonomi registreres korrekt.
Når du bogfører efter princippet om dobbelt bogholderi, bliver det lettere at:
holde styr på virksomhedens økonomi
opdage fejl i bogføringen
udarbejde et korrekt regnskab
dokumentere virksomhedens transaktioner
Det er derfor et centralt princip i moderne regnskab.
Debet og kredit i balancen
Balancen viser virksomhedens aktiver og passiver.
Aktiver er de værdier, virksomheden ejer, såsom:
bankkonto
kassebeholdning
inventar
maskiner
tilgodehavender
Passiver viser, hvordan aktiverne er finansieret, eksempelvis gennem egenkapital eller gæld.
For balancen gælder typisk:
Aktivkonti stiger i debet og falder i kredit.
Passivkonti stiger i kredit og falder i debet.
Debet og kredit i resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger.
Her gælder som udgangspunkt:
Omkostninger registreres i debet.
Indtægter registreres i kredit.
Når årets indtægter er større end årets omkostninger, har virksomheden overskud. Er omkostningerne højere end indtægterne, har virksomheden underskud.
De mest almindelige kontotyper
I et regnskab arbejder man typisk med fire overordnede kontotyper.
Udgiftskonti
Udgiftskonti bruges til virksomhedens omkostninger, for eksempel husleje, telefon, markedsføring eller kontorartikler.
Disse konti øges normalt i debet.
Indtægtskonti
Indtægtskonti bruges til virksomhedens salg og øvrige indtægter.
Disse konti øges normalt i kredit.
Aktivkonti
Aktivkonti dækker virksomhedens værdier og ejendele.
Disse konti øges normalt i debet.
Passivkonti
Passivkonti omfatter virksomhedens gæld og egenkapital.
Disse konti øges normalt i kredit.
Eksempel på debet og kredit
Forestil dig, at din virksomhed køber en boremaskine til 1.000 kr. og betaler beløbet direkte fra bankkontoen.
I bogføringen registreres købet på to konti:
Boremaskinen registreres i debet, fordi virksomheden har fået en ny værdi.
Bankkontoen registreres i kredit, fordi der er blevet trukket penge fra kontoen.
Begge posteringer er på 1.000 kr., og regnskabet balancerer derfor fortsat.
Skal man selv bogføre i debet og kredit?
Mange moderne regnskabsprogrammer håndterer debet og kredit automatisk i baggrunden. Det betyder, at du ofte kan registrere køb, salg og bilag uden selv at skulle tage stilling til hver enkelt postering.
Det kan dog stadig være en fordel at kende principperne. Det gør det lettere at forstå virksomhedens regnskab og finde årsagen, hvis noget ikke stemmer.
Hvor kommer ordene debet og kredit fra?
Begreberne stammer fra latin.
Ordet debet kommer af "debere", som betyder at skylde.
Ordet kredit kommer af "credere", som betyder at tro på eller betro.
Begge begreber har været brugt i bogholderi i flere hundrede år og er stadig en fast del af regnskabssproget i dag.
Kort fortalt
Debet og kredit er grundlaget for dobbelt bogholderi. Hver transaktion registreres på to konti, og beløbene skal altid være lige store.
Selvom mange regnskabsprogrammer klarer arbejdet automatisk, giver en grundlæggende forståelse af debet og kredit et bedre overblik over virksomhedens økonomi og bogføring.