Spring videre til hovedindholdet

Afstemning af forpligtelser i Shine Regnskab

Når du laver årsafslutning, er det vigtigt at afstemme virksomhedens forpligtelser. Dette sikrer, at det, der står i regnskabet, stemmer overens med de faktiske forpligtelser.


1. Typer af forpligtelser

Typisk skal du afstemme følgende:

  1. Forpligtelser til leverandører (kreditorer)

  2. Skyldig moms

  3. Langsigtede forpligtelser (fx lån)


2. Forpligtelser til leverandører

Fremgangsmåde:

  1. Gå til Rapporter → Eksport → Kreditorliste

  2. Vælg PDF-format og balancedato 31. december for det relevante regnskabsår.

  3. Sammenlign listen med kontoen “Skyldnere til leverandører” i Shine.

Tip:

  • Brug bankafstemningen i Shine til at kontrollere udbetalinger mod skyldige forpligtelser.

Husk:

  • Der må ikke være nogen difference mellem kreditorlisten og kontoen.

  • Hvis der er difference, kan det skyldes manuelle posteringer i kassekladden.

  • For at finde disse posteringer: gå ind på kontoen “Skyldnere til leverandører” og søg på “kassekladde”, og ret fejlene.

Hvis alt stemmer, vil det fremgå, som vist her, at der ikke er nogen difference. Obs. udtrækket er lavet i Excel-format:


3. Momsgæld

Ved årsafslutningen skal du sikre, at:

  • Alle momsbetalinger til og fra SKAT er korrekt bogført.

  • Du har bogført indbetalinger/udbetalinger af moms korrekt.

Hvis du er i tvivl, kan du læse mere omkring det her for korrekt momsafstemning.


4. Langsigtede forpligtelser

Langfristede forpligtelser er gæld, der typisk forfalder til betaling mere end ét år ude i fremtiden. Det kan eksempelvis være banklån eller langfristede leasingforpligtelser.

Ved årsafslutningen er det vigtigt at kontrollere, at afdrag og renteomkostninger er bogført korrekt, og at saldoen stemmer overens med låneaftalen.
​

Fremgangsmåde:

  1. Tjek, at alle afdrag på hovedstol og renteomkostninger er korrekt bogført.

  2. Afstem posteringerne med låneaftalen.

  3. Kontrollér, at den resterende gæld er korrekt opgjort ved regnskabsårets afslutning.

Når du bogfører en betaling på et lån, skal du være opmærksom på, at betalingen kan bestå af to dele:

  • Afdrag på hovedstolen: Den del af betalingen, der nedbringer gælden.

  • Renteomkostninger: Den del af betalingen, der dækker renterne på lånet.

Du kan se et eksempel på, hvordan du bogfører et afdrag på et lån, her:
​


​Og du kan læse mere om, hvordan du bogfører et banklån her.

Besvarede dette dit spørgsmål?