Der findes to hovedscenarier, og vi gennemgår dem her – både for kunder og leverandører.
Kreditnota til en kunde
Hvordan du opretter kreditnotaen afhænger af, om kunden allerede har betalt fakturaen.
Kunden har ikke betalt fakturaen – fejl på fakturaen
Hvis kunden opdager en fejl, inden betaling er sket, kan du kreditere direkte på fakturaen.
Sådan gør du:
Gå ind på fakturaen med fejl
Klik på Mere
Vælg Opret kreditnota
Hvis hele beløbet skal krediteres, indtaster du det fulde beløb.
Du kan også kreditere en del af beløbet. Her justerer du enhedsprisen til den del, der skal refunderes. Eksempel: hvis du skal refundere 30 kr. plus moms, reducerer du beløbet tilsvarende.
Kreditnotaen udligner fakturaen – helt eller delvist – uden at der laves en bankpostering. Send kreditnotaen og den eventuelt nye, korrigerede faktura til kunden.
Kunden har betalt fakturaen – fejl efter betaling
Hvis kunden allerede har betalt og senere opdager fejlen, skal du oprette en selvstændig kreditnota, som ikke er knyttet til en specifik faktura.
Sådan gør du:
Gå til Fakturering
Vælg Fakturaer
Klik på Mere
Vælg Opret kreditnota
Udfyld og godkend kreditnotaen.
Denne handling laver en postering på banken, så regnskabet stemmer.
Kreditnota fra en leverandør
Reglerne er de samme som ved kunder – forskellen er blot, at kreditnotaen kommer fra leverandøren.
Fejl opdaget før betaling
Hvis du opdager en fejl på en regning, inden du betaler, skal du bede leverandøren om en kreditnota.
Når du modtager kreditnotaen:
Gå til Udgifter
Find den relevante regning
Klik på Mere
Vælg Kreditér regning
Du kan kreditere hele regningen eller justere beløbet, hvis kun en del skal refunderes.
Godkend kreditnotaen, og regnskabet bliver rettet.
Fejl opdaget efter betaling
Hvis du allerede har betalt regningen, men skal have penge retur, opretter du en kreditnota uden tilknytning til en specifik regning.
Sådan gør du:
Gå til Udgifter
Klik på Mere
Vælg Opret kreditnota for regning
Udfyld oplysningerne og godkend kreditnotaen.









